Ann Mydske Møller

Velkommen til min kageblog.
Jeg hedder Ann Mydske Møller.
Nyd en sød stund med lidt blandede sukkersager ;)
God fornøjelse.

tirsdag den 13. december 2011

Årets Vanillekranse

Så er 3 omgang vanillekranse blevet bagt og det er endnu ikke lykkedes mig at få et billede inden de på mirakuløs vis er forsvundet...kaster mig over omgang 4 imorgen og så gør jeg endnu et forsøg på at for evige dem!

Men tænkte indtil da, at i kunne få min opskrift på dem! Hvor jeg har den fra skal jeg ikke kunne sige, min farmor og min mor har bagt kransene i mange, mange år, jeg har bare gjort lidt ændringer og tilføjelser ;)

Vanillekranse når de er bedst:

1,5 vanillestang
250-260 g mandler (med skal på)
500 g mel

375 g alm saltet smør
250 g rørsukker
1 stort æg

Mandler blendes fint sammen med skallen fra vanillestangen (skrab kornene fra inden den tomme skal kommes med i blenderen)
Resten af ingredienserne mixes i maskinen sammen med mandel/vanilleblandingen.
Ælt det sidste i hånden, pak i film og sæt på køl min 1 time.

Det er en stor portion, så frys evt halvdelen til senere brug..de smager jo bedst friskbagte ;)

Rul dem i hånden til passende pølser, form til ringe og læg på bagepapir. Bag dem i ovn på 180-200 grader til de er let gyldne. De flyder ikke ud, så de kan godt ligge ok tæt.
Opbevar i en boks udenfor rækkevidde af småkage-glade pilfingre ;)

God fornøjelse og Glædelig Jul

Ingen kommentarer:

Send en kommentar